Produkter
KORN180 har genbrug som fast basisprodukt. Vi supplerer den traditionelle genbrugstanke med flere produkter fra eget værksted, hvor vores frivillige ildsjæle donerer deres kreativitet og tid til at re-designe og fremstille unikke genstande, som vi sælger i butikken.
Genbrug Traditionelt genbrug fra kopper og kander til møbler og andet – rengjort men ellers ikke bearbejdet. Står du lige og mangler noget ganske udefinerbart, som du ikke kan leve uden, så kig forbi og gør et godt køb.
Tekstil Alt vores genbrugstøj er omhyggeligt sorteret og rengjort, inden det præsenteres i butikken. Ind imellem vil man også kunne finde kreationer fra egen systue. Vi er så heldige at have nogle talentfulde frivillige, der strikker og hækler i den gode sags tjeneste. Har du brug for at få lagt tøj ind, ud eller op, er det også en opgave, vi kan løse.
Møbler Vi tilbyder individuelle løsninger hvor møbler restaureres eller re-designes efter kundens eget ønske. Har du et møbel, som har affektionsværdi, men som trænger til et fornyet liv, byder vi velkommen til en dialog omkring muligheder og pris.
Kreativ Individuelt fremstillede ting, der kan pryde såvel hylde som væg. Vi tænker ud af boksen og skaber unikke produkter med kant. KORN180 vil også af og til kunne tilbyde et lille udvalg af værker eksempelvist doneret af professionelle Kunstnere. Er du interesseret i unika udsmykning til hjemmet, firmaet eller institutionen, er du kommet til rette sted.
Design Nyproduktion baseret på eget møbeldesign. Vi står inde for høj kvalitet og originalitet og ser det som en æressag at kunne levere et bæredygtigt produkt. Lidt Danish Design funderet på et twist af socialæstetik.
Graffiti KORN180 har sit eget Graffiti-hold under navnet Social Crew, som udfører individuelle Graffiti-opgaver på bestilling. Social Crew består af nogle talentfulde unge mennesker fra Esbjerg, der bruger deres evner og tid til at støtte et godt formål. Står du og mangler en anderledes udsmykning til de lidt større flader, så kom og hør hvad Social Crew kan gøre for dig.
Indretning KORN180 løser indretningsopgaver, for både virksomheder og private. Da vi har eget værksted og selv producerer møbler, er vores begrænsninger små. Vi kombinerer gerne flerer funktioner i de rum vi indretter, og skaber et unikke med vores egen unika.