Pris og Kvalitet

KORN180 er en momsregistreret virksomhed, hvilket betyder, at vores produkter i modsætning til traditionelle genbrugsbutikker er pålagt moms. Vi bestræber os dog på at holde priserne på et fornuftigt leje, så alle kan være med. Selvom vi befinder os i Jylland, kan vi desværre ikke tilbyde vores kunder muligheden for at prutte om priserne.

Det er vigtigt for os, at du som kunde får en god oplevelse hver gang, du handler hos os. Kan du godt lide at shoppe, betyder god service noget for dig, og sætter du pris på at støtte et lokalt, socialt initiativ, så kunne KORN180 nemt ende med at blive din yndlingsbutik.